Handicapprisen til Expedit i Hadsten
Fredag var byrådssalen i Hammel rammen om Handicappris-uddelingen
Formanden for handicaprådet i Favrskov, Bente Clausen, røbede fra starten, at prismodtagen var Expedit i Hadsten. En virksomhed, som producerer inventer til butikker.
Virksomheden var indstillet af Bettina Christensen, hvis søn Kasper, der har et handicap, er som led i sin ”Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse” (STU) med på et af værkstederne på Expedit, hvor han og andre indgår i det daglige arbejde. ”Han får noget at stå op til. Får kolleger. Og jeg får en glad og tryg dreng hjem,” lød det i indstillingen fra Bettina Christensen.
Logistikchef Michael Gammelgaard takkede for prisen og sagde: ”Det havde vi ikke ventet.” Han understregede, at da handicappede producerer arbejde, og at de vokser med opgaverne. Han glædede sig over, at man både kunne give de handicappede indhold i livet samtidig med, at virksomheden kunne tjene penge på det. Han ville heller ikke underkende den lidt friske jargon, der til dagligt er på værkstedet.