Fortsæt til indhold

Ingen sex og erotik: Corona sætter stopper for sexmesser

Erotic World bliver udskudt til efteråret

Samfund
Jacob Nielsen

Spredningen af corona i Danmark får nu også konsekvens for den planlagte sexmesse Erotic World, som efter planen skulle have fundet sted i Valby Hallen fra den 3. til den 5. april og i MesseC i Fredericia fra den 10. til den 12. april.

Det oplyser arrangør Dennis Møller.

"Efter regeringens anbefalinger vedrørende Corona Virus / Covid-19, bliver vi nødt til at rykke Erotic World i Valby Hallen & MesseC til efteråret 2020. Vores gæsters og udstilleres sikkerhed og helbred er altid vores første prioritet. Erotic Worlds univers handler om nærhed, intimitet og samvær, dette er desværre svært at gennemføre efter statens nye anbefalinger.Vi og vores udstillere tager denne situation alvorligt," lyder det fra Dennis Møller.

Alle billetter, der er købt til weekenderne i april vil være gyldige til efteråret messer. Skulle man være forhindret her, kan billetterne refunderes ved at kontakte Ticketmaster senest d. 27. marts.

Datoen for Erotic World i Valby Hallen bliver den 2.-3.-4. oktober 2020. Datoerne for messen i Messe C kommer snarrest, oplyser arrangøren.

Arkivfoto: JN