Fortsæt til indhold

Efter Kims tragiske død på sin ferie: Nu genåbner hans livsværk

Samfund
Jacob Nielsen

Skt. Nicolai Kirke i Holbæk danner fredag klokken 12.30 rammen om begravelsen af Kim Alring, som døde af et hjerteanfald efter en dykkertur på en ferie i Filippinerne fredag den 21. februar - kun 62 år gammel.

Siden dødsfaldet har hans livsværk, musikforretningen Gaya Musik i Smedelundsgade i Holbæk, hvorfra han solgte musikinstrumenter og udstyr, været holdt lukket, men nu meddeler Kim Alrings enke, Helle Alring, at musikforretningen genåbner på mandag den 16. marts klokken 10.

"Gaya Musik kan IKKE lukke. Vi vil så vidt muligt forsøge at give samme service som tidligere vel vidende, at Gaya Musik ikke er helt det samme uden Kim Alring," lyder det fra Helle Alring, som sammen med de ansatte, Joakim Zinn og Michael Johansen, glæder sig til igen at byde kunderne velkommen.