Fortsæt til indhold

Kulturhuset lukker ned

De næste 14 dage er der hverken film, koncerter, events, bibliotek eller café i Kulturhuset

Samfund
Claus Sonne

25. marts skulle Kirsten Lehfeldt, der er vokset op i Skanderborg, have indtaget de skrå brædder i Kulturhuset i Skanderborg, men det bliver der ikke noget af. Årsagen er selvfølgelig coronaviruset og opfordringen fra Statsministeriet om at undgå, at mange mennesker mødes på samme tid.

"Vi lukker alt ned de kommende 14 dage," fortæller Linda Taanquist, daglig leder af Kulturhuset.

"Det er meget kedeligt, men der er ikke rigtig nogen vej uden om," siger Linda Taanquist og kommer med en bøn.

Alle, der har købt billet til et arrangement, der bliver aflyst, bliver kontaktet af os. De behøver ikke, som vi har oplevet, ringe til os

"Skriv gerne, at alle, der har købt billet til et arrangement, der bliver aflyst, bliver kontaktet af os. De behøver ikke, som vi har oplevet, ringe til os."

Det lyder som en dyr affære med alle de aflysninger?

"Det har vi ikke noget over-blik over endnu. Vi skal ind og forhandle hver eneste kontrakt, før vi kan sige noget om økonomi," siger Linda Taanquist.

Også Kafé K, der holder til i Kulturhuset, lukker ned i løbet af torsdagen. Det samme gælder Skanderborg Bibliotek, der også lukker for 'privatbesøg', altså der hvor man kan låse sig ind via sit sygesikringsbevis.