Fortsæt til indhold

Coronavirus kommer på tværs af 686 østjyders køreprøve

Rigspolitiet aflyser køre- og teoriprøver for at undgå spredning af coronavirus

Samfund
Jeppe Rafn

Rigspolitiet har i dag besluttet at indstille køreprøver og teoriprøver i foreløbig to uger.

Beslutningen er truffet for at undgå at sprede coronasmitte.

Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, at det i Østjylland drejer sig om 686 køreprøver samt 72 teoriprøvehold med op til hver 12 deltagere, som foreløbig er udskudt.

Prøver til storvognskategorier som lastbil vil dog blive gennemført som planlagt.

Køre- og teoriprøver indstilles fra i dag og foreløbigt 14 dage frem, dog skal der fortsat gennemføres prøver til storvognskategorierne. #coronasmitte.dk #COVID19dk #politidk

— Rigspolitiet (@Rigspoliti) March 13, 2020