Fortsæt til indhold

Læssevis af medaljer til HOG svømmere

Flot resultat af lokale svømmere

Samfund
Arkiv

Svømning HOG Svømning fik det bedste resultat nogensinde til DGI's Landsmesterskab i weekenden 7.-8. marts i Ikast.

De 44 kvalificerede svømmere fra HOG Svømning i Hinnerup vandt 29 individuelle medaljer:

  • 11 Guld
  • 6 Sølv
  • 12 Bronze
  • Desuden 29 medaljer i holdkapper
  • Derudover 9 i guld i samarbejde med andre klubber fra Østjylland

Herudover blev det også til mange nye personlige rekorder for mange af svømmerne.

"Det flotte resultat i HOG Svømning er kommet via en kontinuerlig videreudvikling af svømmerne på konkurrence- og talent-holdet, hvor det har været muligt at holde fast i en stor gruppe igennem mange år," lyder det i en mail til redaktionen.

DGI's Landsmesterskabet er DGI's landsstævne med over 800 svømmere fra hele landet, som har kvalificeret sig via regionale udtagelsesmesterskaber.

csj