Bjarnes opfordring til danskerne: - Hold ferie hjemme og køb dansk når coronaen har lagt sig
Mange brancher mærker allerede krisen kradse, efter at landet er blevet ned i kampen for at dæmme op for coronavirussens spredning.
Ser man nogle uger eller måneder frem i tiden, er udsigten mere end dyster på trods af diverse hjælpepakker fra myndighederne.
Det har fået Bjarne Harding Madsen fra Væggerløse på Falster til at komme med følgende opfordring til danskerne på facebook:
"Når coronavirus er overstået, så gør en god gerning resten af 2020. Hold din ferie i Danmark, spis på restauranter i Danmark, overnat på hoteller og BB i Danmark. Hold ferie i de danske sommerhuse. Køb danske varer. Støt de firmaer, der har haft det svært, på grund af manglende omsætning. Det vil jeg gøre," skriver Bjarne Harding Madsen i opslaget, som på mindre end 12 timer er blevet delt af mere end 12.200 mennesker.