Private tilbyder deres hjælp i stor stil
Er du udfordret på praktiske gøremål, mens coronavirus raser, så fortvivl ej. Hjælpen er lige om hjørnet
Hjælp Allerede et døgn inden, statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned om aftenen 11. marts, havde John Sørensen fra Hinnerup læst skriften på væggen.
Antal smittede med corona-virus steg hastigt, og derfor tænkte han, at det var på tide at sætte nogle praktiske hjælpe-foranstaltninger i verden i sit lokalområde.
Det kom der Facebook-siden 'Hinnerup og corona' ud af.
"Hvis jeg kan hjælpe nogle, som er ramt af sygdom eller karantæne, så vil jeg gerne det. Og jeg håber, at der er mange flere hjælpere, som melder sig på banen," siger John Sørensen.
Meningen med Facebook-siden er, at hjælpere og de syge/karantæneramte kan skrive sammen.
"Det er ikke alle, som har familie eller venner, der har mulighed for at hjælpe med de praktiske ting som indkøb eller andet. Derfor vil jeg gerne stille mig til rådighed," slår John Sørensen fast.
Hjælp at hente i både store og små lokalsamfund
Henover den seneste uge er flere lignende tiltag kommet til i andre lokalområder - eksempelvis Facebook-siderne 'Corona hjælp Hadsten' og 'Hammel en by der hjælper hinanden'.
Lokalavisen Favrskov følger desuden med på alle de lokale Facebook-sider, som vi overhovedet har kunnet finde, og vi kan berette om hjælpsomhed i nærmest alle lokalsamfund.
For blot at nævne nogle af de steder, hvor vi er stødt på private, der tilbyder deres hjælp til praktiske gøremål, såsom hundeluftning og indkøb, er Lading, Thorsø, Voldby, Vellev, Houlbjerg, Vitten, Voldum, Gjern og Langå,