Fortsæt til indhold

Danlind satser på gennembrud i USA

En udvidelse af produktionsarealet til det dobbelte skal sikre ekspansionsmuligheder hos fabrikken i Anbæk

Samfund
Erling Baastrup

I Anbæk ved Hammel ligger danlind, der producerer vaske- og rengøringsmidler. Her er 128 ansatte.

Man er ved at lægge sidste hånd på en udvidelse på 7.000 kvadratmeter. En udvidelse, som betyder, at de hidtidige seks produktionslinjer bliver til syv. Den nye er dog noget hurtigere, så reelt er der tale om en produktionsudvidelse på 25 procent.

Pakker i poser

Hidtil har man produceret i æsker. Den nye linje kan imidlertid noget ekstra, og det er der en god grund til. Den kan nemlig pakke i ”doypacks”. Poser, der kan stå selv. Det bruger de på den amerikanske marked, og det er netop her, danlind satser. Et gennembrud skulle gerne komme i 2017.

Senest er ansat en canadisk sælger, som arbejder på der nordamerikanske marked.

Projektleder Bjarne Pedersen ved den nye linje. Han ønsker sig et par stykker mere. Foto Erling Baastrup

Spirende miljøbevidsthed

Men kan danlinds bæredygtigskoncept slå an hos amerikanerne?

”Der er en spirende forståelse i de østlige og vestlige stater for, at vi skal værne om miljøet. Man har bemærket de klimatiske ændringer. Men konkurrencen på markedet vokser, så det er vigtigt, at vi er ”First Mover. Vi skal være lidt foran,” siger administrerende direktør Henrik Aagaard.

I USA kender de heller ikke begrebet ”Privat Label”, som danlind bruger. Det handler om, at de enkelte forretningskæder kan få deres eget logo og tekst trykt på produkterne
Udvidelsen i Anbæk med en ekstra linje lyder måske ikke af så meget, men der er gjort plads til to linjer mere, hvis behovet opstår.

Ikke flere arbejdspladser nu

Indtil videre skal der ikke annonceres efter flere medarbejdere. Det skyldes, at der i øjeblikket køres 24 timer i døgnet i syv dage om ugen. Det kan netop klare efterspørgslen, men overarbejdet skal sænkes. Både fordi det slider på medarbejderne, og fordi det er dyrere.

Tilbygningen er foregået på den måde, at de mange nye kubikmeter er holdt i lyse farver. Og der er meget mere plads omkring maskinerne.
”Man føler sig mere frisk, man får mere energi i de nye lokaler,” lyder det fra en af medarbejderne.

Regionen urimelig langsom

Brandmyndighederne har været kraftigt ind over i byggeprocessen, og energimæssigt er det i top. Taget er også forberedt til solceller.

Eksempelvis bruges overskudsvarmen fra de første seks produktionslinjer til at lave gulvvarme i det nye.

Man får ikke kolde fødder på danlind.

Regionen urimelig langsom

”Samarbejdet med kommunen har været fint, men at regionen skal bruge 4-5 måneder på at finde ud af, hvor vi skal anbringe overskudsjord, er ikke rimelig,” konstaterer projektleder Bjarne Pedersen.

Den store udvidelse muliggør også, at en del af den lagerplads, virksomheden har eksternt, nu kan hjemtages.

Indvielsen sker 27. august, hvor medarbejderne fra danlinds andre afdelinger kommer. 360 personer.