Fortsæt til indhold

Ny forening skal etablere Aktivitetspark i Auning

Stiftende generalforsamling på Auning Skole 17. marts

Samfund
John Pedersen

AUNING: En ny forening - Auning Aktivitets Park - ser dagens lys ved en stiftende generalforsamling tirsdag 17. marts klokken 19 i Klynge 1 på Auning Skole.

En række foreninger, institutioner og virksomheder har taget initiativ til at erablere en aktivitetspark i området mellem Auning Skole, Auning Idræts- og Kulturcenter og Børnehuset Mælkevejen. Formålet er at skabe en aktivitetspark, der skal byde ind med aktiviteter, som kan benyttes af alle - foreninger, institutioner, organisationer, virksomheder og borgere i Auning og omegn.

Aktivitetsparken indgår i den trafikplan som Norddjurs Kommune har vedtaget for området samt det klimasikringsprojekt som Aqua Djurs har fået udarbejdet.

Alle interesserede er meget velkomne til den stiftende generalforsamling på skolen.

Skal vælge bestyrelse

På mødet skal der vælges en bestyrelse samt nedsættes en række udvalg, der kan arbejde videre med temaer som rekruttering, fonds- og sponssoransøgninger, aktivitetsplanlægning, projektering, anlægs- og driftsbudgettering.

Der bliver mulighed for på mødet at byde ind på specifikke og afgrænsede opgaver som samlet set kan bidrage til at tilføre Auning et stort aktiv i form af en aktivitetspark for alle aldre og interesser inden for det område, der er blevet stillet tilrådighed.

Ingen af aktivitetsparkens installationer er lagt fast endnu, så man kan stadig gøre sin indflydelse gældende og påvirke udviklingen.