Borgmesteren og politidirektøren indkalder til pressemøde
Borgmester Jacob Bundsgaard og politidirektør Helle Kyndesen holder lørdag fælles pressemøde
I en kortfattet pressemeddelelse fra Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune oplyses det, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) og politidirektør Helle Kyndesen lørdag formiddag holder et fælles pressemøde omhandlende krisen med Covid-19
"Her vil borgmester Jacob Bundsgaard og politidirektør Helle Kyndesen komme med et fælles budskab til aarhusianerne og østjyderne i den særlige situation, vi står i," fremgår det af pressemeddelelsen.
Meddelelsen kommer samme dag, hvor Østjyllands Politi har været ude med en advarsel til folk om ikke at stimle sammen i det gode vejr. Politiet oplyser, at det er klar til at udstede bøder, hvis folk ikke overholder de tiltag, som regeringen er kommet med i forbindelse med coronakrisen.
Pressemødet er lørdag formiddag klokken 10 foran Aarhus Rådhus, og her vil Lokalavisen Aarhus selvfølgelig være til stede for at dække det.