Gymnastikken formede Stinne Jensens liv

Stinne Jensen sov stille ind på plejecenteret Tinghøj i Hammel den 17. april efter kort tids sengeleje. Hun blev 97 år.

Fra 1946 til 1984 var Stinne Jensen med til at præge det offentlige liv i Haurum og Sall sammen med sin mand, lærer Olav Jensen. De supplerede hinanden i et godt makkerskab.

Hun var enebarn og blev døbt Kirstine Gammelgaard. Hun voksede op på sine forældres gård i Niær mellem Haurum og Sall. På cyklen tog hun dagligt turen til Haurum – til den skole, hvor hun senere boede sammen med sin mand.

Hun ville gerne have haft en uddannelse, men det blev efter folkeskolen til et ophold på Egå Efterskole og senere Ollerup Gymnastikhøjskole. Det fik stor betydning for resten af hendes liv.

Et særdeles aktivt liv

I 1948 flyttede ægteparret til Haurum skole og begyndte et aktivt liv i sognet uden for folkeskolens rammer. Der blev holdt aftenskole for yngre og voksne. De arrangerede en lang række oplæg og foredrag med folk udefra.

Olav Jensen trænede håndbold med sognets unge, og Stinne havde gymnastikhold for piger og kvinder. I de senere år gjorde hun meget ud af at finde og indspille musik, der passede til årets øvelser og bevægelser. Det sidste hold havde Stinne på plejecenteret Tinghøj i Hammel, da hun var 85 år gammel.

Stinne Jensen instruerede i mange år teaterstykker med skolebørn eller unge fra sognet. Der blev opstillet scene i forsamlingshuset i Haurum og gjort klar til lokalt publikum.

De blev inviteret til mange familiefester og arrangementer, hvor lærer Jensen holdt tale. Men det var Stinne, som skrev talen og vejede ordene på en guldvægt. Hun havde en enorm samling af udklip om mange forskellige emner bl.a. med markante formuleringer, som kunne bruges i talerne.

Stinne Jensen har i årenes løb skrevet rigtig mange lejlighedssange. Der var altid pinlig orden på versefødder og rim – til trods for at hun ikke selv var specielt god til at synge.

4. juledag arrangerede en gruppe borgere i Haurum julefest for børn i sognet. Børnene gik i to-tre ringe rundt om det størst mulige juletræ i forsamlingshuset. Olav Jensen læste op og sang for, inden der var slik og kager til børnene. Stinnes rolle var at finde den gode tekst til oplæsning.

5. juledag inviterede parret til et eftermiddagsarrangement i lærerboligen for de ældre. Der blev hygget og sunget, læst op og spist hjemmebagte kager. De ældre kvitterede flere gange med flotte gaver til værtsparret.

Brugte sidste del af livet i Hammel

I 1963 åbnede centralskolen for Haurum-Sall i udkanten af Sall. På grund af beliggenheden blev den mødt med nogen skepsis i Haurum.

Olav Jensen blev leder af den ny 7-klassede, 1-sporede skole. For parret betød det, at de nu reducerede deres udadvendte aktiviteter og i højere grad brugte kræfterne på skolens forhold. Der var ikke skolesekretær på den ny skole, så mange opringninger fra bl.a. forældre gik til Stinne, selv om hun ikke havde en officiel position på skolen.

Stinne fortsatte med gymnastikhold og teater til skolefester. Sammen arrangerede de fortsat foredragsaftener og julearrangementer for de ældre.

I 1984 gik Olav Jensen på pension, og parret flyttede til Hammel. De første år af den ny tilværelse brugte de tid på at undersøge kilder og arkiver med udgangspunkt i krigen om berberisplanten, som begyndte i første halvdel af 1800-tallet. I Hammel startede fejden med, at lærer Schøler fandt ud af, at den udbredte plante, berberis, førte til misvækst i rugen. Hans lokale modstander var godsforvalter Tommesen på Frijsenborg.

Stinne Jensen skrev så i 1987 et egnsspil, "Fortid og fremsyn", med 40-50 roller i 6 akter og 3 optrin. Amatørskuespillerne var lokale, ligesom de mange aktive bag scenen. Instruktøren kom udefra, og den lokale kunstner, lærer Kaj Nielsen, lavede en del kulisser og illustrationer i den stort anlagte forestilling. Det blev en succes.

Stinne levede alene i 21 år, efter at hendes mand døde i 1999. Hun efterlader en søn, 3 børnebørn og 7 oldebørn.