Åndehuller sat op i Søften
Kian Johansen
Søften Små skiver udskårede træstammer udsmykket af Hinnerup Billedeskoles elever blev i sidste uge hængt op forskellige steder i Søften. “Det er åndehuller som du kan kigge igennem. De er placeret forskellige steder i landsbyen,” forklarer Line Frøslev, billedeskolens leder. Søften er vært for ’Kunsten ud i landsbyen’, derfor var det nærliggende at hænge kunst op i Søften. Samtidig er der landet over ’Billedkunstens dag’, hvor temaet er åndehullder. Så derfor er kunsten i Søften bundet så smukt sammen. Skiverne hænger der til og med uge 12 og er udsmykket af billedeskolens seks hold.