Blomsterkunster springer ud med ny webshop
Dan Xavier åbner ny webbutik med udbringning i skyggen af corona-krisen
Det gælder om at se muligheder og finde nye løsninger. Skanderborgs lokale blomsterkunsner, Dan Xaviser, har ladet sig inspirere af andre branchers kreativitet og omstilllingsparathed.
Selvom det er en tid præget af stor usikkerhed starter han nu webshoppen Fuldtflor.dk op. Her kan du bestille smukke buketter bragt direkte til hoveddøren eller hentet på værkstedet i Skanderupgade i Skanderborg.
"Faktisk har jeg været selvstændig freelance blomsterdekoratør de sidste to år. Fra den ene dag til den anden mistede jeg det fulde grundlag for min indtægt, da alle mine samarbejdspartnere annullerede samtlige deres aftaler," fortæller Dan.
Jeg synes, der er noget helt fundamentalt, næsten smukt i, at min første leveringsdag er en af de dage, hvor kærligheden er i højsædet
"Først blev jeg vildt usikker på min økonomiske fremtid, men så besluttede jeg mig for at se fremad og se muligheder i stedet for. Det blev så grundkimen til webshoppen Fuldt Flor, og forhåbentlig kan den lille ”spire” vokse sig til et stort frodigt bøgetræ for nu at blive i blomsterverdenen," siger Dan med et smil på læben og fortætter:
"Jeg har jo faktisk modtaget en ret flot kompensation fra Staten, men et af mine helt store håb er faktisk, at jeg skal betale kompensationen tilbage, fordi Fuldt Flor viser sig at være så stor en succes, at jeg har opretholdt min indtægt trods den nye forretningsform."
Første udbringning
De første buket-bestillinger er så småt begyndt at ”tikke ind” fra hjemmesiden, og Dan ser med sommerfugle i maven frem til at levere de allerførste buketter til Mors dag, 10. maj. Det er samtidig den første dag, man kan få leveret en buket blomster fra Fuldt Flor.
"Jeg synes, der er noget helt fundamentalt, næsten smukt i, at min første leveringsdag er en af de dage, hvor kærligheden er i højsædet. Indrømmet. Jeg er dybest set romantikker helt ind til benet," griner han.
Med tiden vil Fuldt Flor ud over stemningsbuketter også tilbyde begravelsesbinderi og bryllupsbinderi.
"Jeg håber, det er en meget spændende fremtid jeg går i møde."
bo