LOF klar med tv-læge Charlotte Bøving og masser af kurser
tilbud LOF Midtjyllands traditionelle husstandsomdelte program bliver ikke trykt og omdelt dette efterår. I stedet må man nu på www.lof-midtjylland.dk og bladre i kursuskatalogets tilbud i digital form.
"Verden forandrer sig hele tiden, og der er brug for, at vi kan omstille os hurtigt og udbyde flere fleksible kursustilbud," forklarer skoleleder Birthe Nørskov i en pressemeddelelse.
Blandt efterårets nyheder, som man nu så skal finde på nettet, er foredrag med tv-læge Charlotte Bøving i Inside i Hammel og med Steen Ole Hedegaard Jørgensen på Thorshøj i Thorsø.
LOF inviterer også til besøg på Sall Whisky Distillery..
På kursusfronten kan man komme på billedskole i Ulstrup med Jane Susanne Andersen. I Thorsø er der forskellige blomsterbindingskurser hos Susanne Dyhr, og mænd kan lære at lave 'herregod' mad med Dorthe Marie Nissen Tøt.
I Hammel er der desuden klaverundervisning, møbelpolstring og gratis undervisning for ordblinde. Se mere på www.lof-midtjylland.dk.
jesl