Fortsæt til indhold

Favrskov-leder i Hall of Fame

Samfund
Arkiv

Grandmaster og pioner inden for taekwondo Momme Knutzen, 8. Dan, er blevet optaget i Hall of Fame i New York. Ifølge det officielle brev fra Taekwondo Hall of Fame er anerkendelsen den højeste ære man kan opnå inden for taekwondo.
Han æres i kategorien 'Lifetime Achievement' for sin mangeårige, indsats og præstation inden for taekwondo. Den officielle optagelse foregik 22. september i New York.
Momme Knutzen begyndte med at træne taekwondo i 1973 og har siden viet sit liv til sporten. Han har været aktiv inden for udbredelsen af taekwondo i Danmark og har gennem sit lange virke været med til at starte over 10 klubber i Danmark og tre i Tyskland.
Blandt klubberne er Risskov Taekwondo Klub og Favrskov Taekwondo Klub. Han er leder af Favrskov Taekwondo Klub, hvor han også er aktiv som træner og næstformand.
Momme Knutzens indsættelse i Hall of Fame blev også fejret med en reception 30. september i Favrskov Taekwondo Klub i Hadsten. jesl