Fortsæt til indhold

Her er planerne for det gamle postcenter

Olav de Linde vil bevare postcenters rå og industrielle stil

Samfund
Arkiv

Det gamle postkontor i Ankersgade ved banegraven i Aarhus bliver indrettet til blandt andet fitnesscenter, kontorlejemål og coworking space. Det oplyser Ejendomsselskabet Olav de Linde, som har købt og overtaget ejendommen fra PostNord 1. april i år.

I stueetagen og på 1. sal går ejendomsselskabet nu i gang med at opgradere og nyindrette med genbrugsmaterialer som en del af indretningen.

Lejemålene får en rå og industriel New Yorker-stil med afrensede betonsøjler og betonlofter, nye gulve, og facaden åbnes op med flere vinduespartier.

"Som sædvanlig i Olav de Linde-lejemål vil vi genbruge bygningsdele fra den eksisterende bygning og tilføje genbrugselementer fra andre bygninger for at opnå den helt særlige, upolerede stil, som vores lejere sætter pris på. Som en yderligere detalje, og for at give ejendommen ekstra kant, har vi planer om at etablere et ’væksthus’ som en tilbygning til 1.salen," fortæller udlejningschef Thomas Møller Kristensen i en pressemeddelelse.

"

"Her er en unik mulighed for virksomheden, der søger et nyindrettet Aarhus-kontor, hvor den rå og utraditionelle stil går hånd i hånd med ufravigelige krav til høj funktionalitet. Hvor medarbejdere fra midtbyen kan cykle eller gå på arbejde, og dem i bil kan finde parkeringsplads. Og hvor der bogstavelig talt er højt til loftet, og hvor udsigten over Aarhus er fra en helt ny vinkel."

Bygningen har et samlet areal på godt 10.000 kvadratemeter fordelt på en høj underetage, stueplan og 1. sal. Det er planen at dele bygningen op i fem lejemål.

jr