Portvinssmagning online opfundet af unge
Seks studerende fra Erhvervsakademi Aarhus fandt på at arrangere portvinssmagning online som en del af deres uddannelse. Mit Hjems Søren Mikkelsen sagde straks ja til ideen
Hammel På fredag kan du følge en portvinsmagning via computeren derhjemme .
Det er medejer af Mit Hjem Søren Smed Mikkelsen der kommer til at stå for selve portvinsmagningen (medejer af Mit Hjem).
Han sagde straks ja til ideen fra de seks, der studerer til markedsføringsokønomer på Erhvervsakademi Aarhus (Anders Meincke, Amalie Christensen, Christina Jensen, Emma Søndergård, Laura Bisgaard og Sebastian Jensen).
Christina Jensen (22 år) har kendt Søren og Charlottes datter, Frederikke, siden de var 6 år gamle og begyndte på Søndervangsskolen, så der kom linket til Hammel ind.
Portvins-smag online
"Konceptet er at kunne bringe lækre vine og en god oplevelse ud i folks hjem, på trods af Corona-situationen," fortæller de seks studerende, der skal stå for planlægningen, idefasen, selve afviklingen, og en evaluering bagefter, som en del af deres uddannelse.
Dem der køber adgang til smagningen online, kan få bragt den købte smagskurv ud af Mit Hjem, der leverer den gratis ud i Favrskov Kommune, andre kan hente den i butikken.