Lisbeth fejrer 40 år hos Frode Laursen
Mand, to børn og så Lisbeth Kristiansen selv. Alle har de været ansat hos Frode Laursen i Vitten. Nu har Lisbeth været ansat i 40 år
jubilæum 1. juni kan bogholder Lisbet Kristiansen fejre 40 års jubilæum hos transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen, Vitten.
Lisbet Kristiansen på 69 år er udlært på Frichs fabrikker i Aarhus, men kom til Frode Laursen, da hendes tidligere direktør var blevet ansat i Frode Laursen og efterfølgende tog fat i hende.
"Han vidste, at jeg ledte efter noget, der var tættere på Hadsten, hvor jeg boede, så han spurgte, om det ikke var noget for mig at komme herud," fortæller Lisbet Kristiansen.
Et familieforetagende
Sideløbende havde ægtemanden Ralf faktisk også fået job på Frode Laursens terminal i Vitten, så i løbet af 1980 blev Frode Laursen en stor del af familien Kristiansens liv.
"Ralf var i Frode i 35 år, og jeg har nu været her i 40 år. Vores børn, Tina og Rene, har faktisk også arbejdet herude mens de studerede, så ja, man må sige, at Frode har fyldt meget," siger hun.
I alle 40 år Lisbet har været i Frode Laursen, har hun arbejdet med debitor og kreditor-området.
Fritiden bliver for Lisbets vedkommende brugt på familien, venner, motion samt gå- og cykelture.
mj