Fortsæt til indhold

Di Hesligt Snilde Sløngler trækker i arbejdstøjet

Samfund
Arkiv

KULTUR Henover juni måned har Di Heslige Slønglers Klup – ud over ordinære møder – holdt tre arbejdsdage for snilde Sløngler. Opgaven har været at producere og færdiggøre kulisser til Sløngeldage 2021.

Slønglerne skal ikke gå ned på kulisser, har mottoet været, hvad foreningens efterhånden omfangsrige depot også fortæller. Visse af Kluppens produkter skal også kunne medbringes på Sløngeltogter ud over kommunegrænserne.

Derfor er der også produceret inspirerende kulisser, som kan rummes i foreningens cirkusvogn til kommende ture. I en tid, hvor blandt andet cirkuselefanterne er gået på statsbetalt luksuspension i Knuthenborg Safaripark, har Slønglerne måttet droppe indkøb af et levende Otto Næsehorn, hvorfor det er mere end vigtigt, at en Tour de Sløngel inkluderer medbragte og fantasirige kulisser.

Så på trods arrangementstørken i maj forvoldt af pandemien er Di Heslige Sløngler nu gået på sommerferie med sved på panden, vabler i hænderne og optimisme omkring kommende tider.