Valborg ramte også 'vælte-kant': Slut med at cykle ved Vestermølle
20. marts i år væltede Henning Kristensen på sin cykel, da hans forhjul på Oddervej ved Vestermølle fik fat i en cirka 10 cm høj asfaltkant. Resultat: En brækket skulder. Men Henning Kristensen er ikke den eneste, der har været i kedelig nærkontakt med den pågældende asfaltkant.
27. maj 2018 er Valborg Haagaard fra Båstrup på vej rundt om Skanderborg Sø. Det er ikke første gang, hun tager turen. Det bliver til gengæld sidste gang.
"Da vi kommer cyklende ved Vestermølle, kommer mit forhjul ud i rabatten, og da jeg forsøger at trække det op på vejen igen, rammet hjulet den høje kant, så jeg vælter," fortæller Valborg Haagaard til UgeBladet.
Heldigvis har hun som altid cykelhjelm på. Den får nemlig en 'tur'. Det samme gør hendes briller, mens kroppen slipper med skrammer.
"Vi var bare ude på en hyggecykeltur, men det endte noget anderledes," konstaterer hun og fortsætter:
"Jeg kommer ikke til at køre på Oddervej igen, i hvert fald ikke på cykel. Det er en væmmelig vej at være cyklist på."
Sådan ser Skanderborg Kommunes prioritetsliste over cykelstier ud:
Prioriteringsnummer Opgave/lokalitet Pris i mio. kr.
1 Cykelstier på Thorsvej, Ry i begge sider fra Bragesvej - Skanderborgvej 3,20
2 Cykelstier på Banegårdsvej, Skanderborg 3,00
3 Cykelsti langs Vestergade/Sygehusvej til Adelgade, Skanderborg 1,80
4 Dobbeltrettet sti og krydsningshelle Rodelundvej-Tønningsletvej-Himmelbjergvej 9,25
5 Cykelsti på Knudhulevej, Ry 6,72
6 Sti mellem Alling og Laven på Silkeborgvej 5,40
7 Stitunnel under Skanderborgvej, Kildebjerg 4,60
8 Cykelsti Skanderborgvej, Vroldvej til Christiansmindevej, Skanderborg 10,32
9 Cykelsti langs Ryesgade i Gl. Rye 1,68
10 Cykelstier Ballen til Nr. Vissing 2,55
11 Cykelstier til Veng skole 5,50
12 Cykelstier Veng til Ballen 4,55
13 Sti langs Fregerslevvej-Hørning Strand 0,72
14 Cykelsti langs Oddervej til Ringklostervej ved Vestermølle 7,00
15 Cykelbane Ringklostervej til Gjesing 9,90
16 Cykelsti og fortov Niels Bohrs Vej, Låsby 2,40
17 Sti til Ejer Bavnehøj 2,22
18 Sti Fruering Skovmark til Frueringvej 3,30
19 Fortov langs Grønnedalsvej, Skanderborg 0,76
20 Cykelsti mellem Dørup og Voerladegård 12,45
21 Forlængelse af cykelsti langs Langelinje i Herskind 0,99
22 Sti langs Niels Bohrs Vej, Stilling 9,00
23 Cykelsti fra Skanderborg til Tebstrup 9,90
24 Cykelbaner langs Jeksen Dalvej 2,28
25 Cykelbaner langs Vroldvej fra Vædebrovej til kommunegrænse 8,40
26 Cykelsti Svejstrup-Alken 4,26
27 Cykelsti Horsensvej mellem Vrold og Hylkevej 5,75
28 Horsensvej til Vrold Forlængelse af cykelstier 6,66
29 Dobbelrettet cykelsti vest for Sjelle ved Langelinie 2,28
30 Cykelbaner i Jeksen 2,43
31 Cykelsti på Præstbrovej, Herskind 5,10
I alt 154,37 mio. kr.