Fortsæt til indhold

STIK DEN: Michael på vej op ad Pøt Mølle-bakken 161 gange

Som forberedelse til et ekstremt cykelløb gennem Sibirien varmer Michael Knudsen op på Pøt Mølle

Samfund
Af Michael Wulff

”Jeg kender ham rigtig godt. Når han er ved at være presset, så krummer han ryggen en lille smule. Og så skal jeg hive ham af, inden det er for sent. Michael stopper ikke selv.”

Ordene kommer fra ekstrem-rytter Michael Knudsens hjælper Kasper, der står på p-pladsen ved Pøt Mølle denne lørdag. Bilen er fyldt med flasker, der skal fyldes på Knudsen, som har sat sig for at cykle 161 (!) gange op ad Pøt Mølle-bakkens 565 meter med en stigningsprocent på 9,7.

Da FavrskovPosten kigger forbi midt på formiddagen, er Michael Knudsen godt i gang.

MANGE FØLGER MICHAEL KNUDSENS FORBEREDELSE. DESVÆRRE ER DER INGEN NET-FOBINDELSE VED PØT MØLLE, SÅ DENNE ARTIKEL ER VIST FØRSTE LIVSTEGN.

Michael Knudsen (i gul jakke) tog første tur op ad Pøt Mølle-bakken klokken 6 lørdag morgen. Dagen igennem har han følgeskab af forskellige ryttere som her, hvor Mathias og Rune fra Hammel samt Simon fra Trige bagerst.

Han bruger dagens ekstreme cykeltur som forberedelse til et løb - Red Bull Trans-Siberian Extreme - i sommeren 2017, hvor han sammen med 14 andre skal krydse Sibirien: 9.300 km på 27 dage - og rytterne kommer gennem fem tidszoner og med temperaturer, der kan svinge 40 grader.

På Pøt Mølle er det tæt på frost. Vejene er pletvis glatte, men Michael Knudsen, der kommer fra Københavnsområdet, fulgt af skiftende ryttere fra nær og fjern.

Mathias og Rune fra Hammel får sig en god snak op ad bakken med den overskudsagtige ekstremrytter, der selv smed de overflødige kilo som ung.

”Det bliver nok solnedgang, inden jeg er færdig,” fortæller han de beundrende unge ryttere.