Nature Energy køber biogasanlæg nær Favrskov
Nature Energy har 5. juli overtaget biogasanlægget Bånlev Biogas
erhverv Nature Energy, som er verdens største producent af biogas, fortsætter væksten i Danmark. Med overtagelsen af østjyske Bånlev Biogas har Nature Energy ti anlæg i drift.
Bånlev Biogas modtager årligt ca. 150.000 ton husdyrgødning og organiske restprodukter, som fører til produktion af 8 mio. kubikmeter biogas.
”Vi ser frem til at gøre anlægget til et moderne Nature Energy-anlæg og sætte yderligere skub i produktionen af biogas, som er et vigtigt ben i Danmarks grønne omstilling og afgørende for, at vi som land kan nå vores klimamålsætninger,” siger Ole Hvelplund, der er adm. direktør i Nature Energy, i en pressemeddelelse:
”Bånlev Biogas er placeret ideelt til at modtage husholdningsaffald fra Aarhus og andre store byer i området og lave det om til grøn og CO2-neutral gas,” siger Ole Hvelplund.
Det er planen, at det østjyske biogasanlæg skal udbygges, så det fremover modtager 185.000 tons husdyrgødning og organiske restprodukter.
En række lokale landmænd er anpartshavere i det nystiftede Leverandørselskabet Bånlev Aps, som fremover ejer 10 pct. af Bånlev Biogas, hvor Nature Energy ejer 90 pct.
gs
.