Fortsæt til indhold

Kan det virkelig foregå i vores by?

Samfund
Af Tony Bøgholm, borgerjournalist

En katteejer i Hammel oplevede forleden noget som hun ikke troede var muligt. Hendes kat kom hjem helt oversprøjtet med en blå farve og katten led meget under den påsprøjtede farve. Katteejeren har vasket katten flere gange, men farven er stadig på kattens hud. Katteejeren er da godt klar over, at en kat somme tider kan være til gene for andre og hun har også forståelse for at nogen kan smide både en pind, en sten – dog uden at ramme – og vand efter en kat for at jage den ud af haven eller andre steder katten ikke bør være, men det der er hændt hendes kat synes hun er dyremishandling og hun opfordrer FavrskovPostens læsere til at hjælpe med at finde den person som har udsat hendes kat for den behandling. Har nogen oplysninger i sagen kan de gives til denne artikels forfatter, som så vil bringe oplysningerne videre til kattens ejer.