Børnesager: Tvivlsom måde at undersøge familiers forhold på

Børnesagerne Når en familie i Favrskov Kommune har et barn med særlige behov, eller vanskeligheder i skolen, så kommer man oftest i kontakt med Børn og Skoles sagsbehandlere.

Et af de værktøjer kommunen tager i brug, er en børnefaglig undersøgelse. Dernæst sættes der en handlingsplan i værk, på baggrund af undersøgelsen.

Men undersøgelsens konklusioner kan risikere at være helt forkerte, fordi oplysningerne i den ikke dækker virkeligheden, mener jurist Linda Klingenberg, der siden 2016 har været uvildig rådgiver for især børnefamilier.

Det samme påpeger foreningen Favrskov Børns Rettigheder.

Ifølge foreningen er en børnefaglig undersøgelse et værktøj der skal skabe viden om et barns kompetencer og udfordringer, og i fællesskab give en retning. Den bør kort sagt også kunne skabe enighed og inddrage forældrenes viden, så alle føler ejerskab for dokumentet.

"De børnefaglige undersøgelser bliver ikke brugt til at belyse børns behov. De bliver i flere tilfælde misbrugt til at angribe forældrene," mener Nils Søren Bøgh, formand for Favrskov Børns Rettigheder.

Ingen inddragelse

Han bakkes op af Linda Klingenberg fra 'Min private rådgiver', der i øjeblikket har to børnefamilier der konkret oplever, at den børnefaglige undersøgelse bruges imod forældrene, i stedet for at skabe en retning for barnet og hjælpe det og familien videre.

Retssikkerhed trues

I flere sager oplever forældrene forhold beskrevet i undersøgelsen, som de ikke betragter som sande. Og når de spørger ind til, hvorfor de står der, hvor oplysningerne kommer fra og kommer med korrigerende oplysninger, så får man intet svar. Blot at undersøgelsens konklusion ikke kan ændres eller ankes.

"Det er et kæmpe retsikkerhedsmæssigt problem," påpeger Linda Klingenberg.

For flere steder i "Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier," står der at forældrene: "Skal have mulighed for at fremkomme med eventuelle kommentarer og korrektioner til de oplysninger, der er i sagen."

"Det betyder jo i værste fald, at der står usande ting i den børnefaglige undersøgelse, samt at den samlede konklusion måske er forkert," lyder det.

"Sagsbehandlerne må ikke gå efter noget bestemt, de skal træffe neutrale beslutninger. Men hvordan kan de det, når de ikke altid inddrager forældrene i det stykke papir, de skriver."

"Jeg vil gerne have, at forældrene genkender sagsforløbet. Ellers sidder vi med sager over hele landet, hvor familierne ikke tager ejerskab over de handlinger, som der anbefales."