Masai donerer tøj til Røde Kors butikker
Røde Kors i Thorsø kalder donation for et scoop
donation Flere af de lokale Røde Kors-butikker har fået del i en stor donation fra dametøjsmærket 'Masai'.
En af butikkerne er Røde Kors i Thorsø, der i en pressemeddelelse konstaterer, at de har gjort noget af et scoop:
"Vi har været så heldige at få del i en donation af tøj fra den kendte damekonfektion 'Masai'. På grund af Corona tidens svigtende salg hos 'Masai' er en del af tøjet helt nyt. Vi glæder os over at have en sådan mærkevare i butikken til vore kunder," siger butiksleder Nancy Bertelsen.
'Masai' siger selv:
"Vi skaber mode til kvinder, som glæder sig over at klæde sig smukt, og som glæder sig over skønne farver, prints og kvaliteter, og ikke mindst: Som glæder sig over at give glæden videre."
'Masai' samarbejder derfor med Dansk Røde Kors om støtte til deres humanitære arbejde i Danmark og i hele verden.
"Som led i det samarbejde tager 'Masai' imod brugt 'Masai' tøj i vores butikker og giver kunderne 15 pct. rabat på en valgfri vare. Det brugte tøj gives videre til Røde Kors, som sælger det i deres genbrugsbutikker, og bruger overskuddet til hjælpearbejde.
gs