Anlæg af jernbanebroer er udskudt i Favrskov
Broarbejderne i Laurbjerg, Lerbjerg og Haarvad er udskudt et halvt års tid til 2021
Elektrificering På grund af omprioriteringer i udførelsen af kommende projekter går Banedanmark i jorden med broarbejderne i Laurbjerg, Lerbjerg og Haarvad og sporarbejderne på strækningen Aarhus-Langå ét år senere end planlagt. Det nye opstartstidspunkt er planlagt til at ligge i foråret 2021, fortæller Banedanmark.
Alt tyder til gengæld på, at hævningen af broen på Skanderborgvej i Hadsten, stadig vil foregå fra 2022.
Pæle rammet ned
I starten foråret 2020 blev der nedrammet ca. 30 betonpæle ved Bidstrupvej og Lyngåvej.
Det var prøveramninger, der skulle afdække jordforholdene.
Siden maj og frem til oktober nedgraves der nye fiberkabler ned uden for selve sporet på banestrækningen mellem Langå og Aarhus.
I anden etape anlægges så tre nye vejbærende broer i Favrskov Kommune. Broerne skal erstatte de nuværende overkørsler på Haarvadbro, Lerbjergvej og Bidstrupvej.
Overkørslerne skal nedlægges på grund af hastighedsopgraderingen af strækningen. Arbejdet med anlæg af de nye broer går nu efter den nye plan i gang i foråret 2021 og strækker sig frem til sommeren 2022, hvor overkørslerne lukkes.
I den sidste etape, som også har størst indvirkning på togtrafikken i anlægsperioden, udskiftes skinner, sveller og ballast på den i alt ca. 45 kilometer lange strækning mellem Aarhus og Langå. Arbejderne er planlagt til at starte i påsken 2022 og afsluttes i efteråret 2022.