Ærlige sange fra singer/songwriteren AMEA
AMEA spreder gyldent drys ud over Guldfesten med sang og guitar
AMEA, som er Emma Amalie Jensens kunstnernavn, har sunget lige så længe hun kan huske. Da hun var omkring 13 år, begyndte hun at spille guitar, men det var først da hun kom i gymnasiet, at hun gjorde noget seriøst ud af det. Og nu, her et år efter gymnasiet, bruger hun rigtig meget tid på at tage ud og optræde til private og offentlige arrangementer.
“Jeg har primært optrådt de sidste tre år med en stor stigning i antal af jobs det sidste halve år.”
AMEA kan opleves ved Guldfesten i Inside torsdag 3. maj.
Fristen for indstillinger er rykket til 16. april
Personlige oplevelser
AMEA er singer/songwriter, og skriver engelsksprogede sange, der er både personlige, dybfølte og ærlige.
“De er skrevet ud fra personlige oplevelser og forhold, og skildrer ofte en følelse frem for et handlingsforløb.”
Hun lægger fokus på den simple melodi og den fængende, interessante og dog letforståelige tekst, som kommer lige fra hjertet.
Det skal også nævnes, at AMEA er en singer/songwriter med attitude og selvtillid, og hun er en stærk repræsentant for unge kvinder i musikken
AMEA er født og opvokset i Thorsø, men bor nu i Bjerringbro.