Ejeren har tre døgn til at melde sig, ellers bliver denne nuttede hund aflivet
Sydøstjyllands Politi efterlyser ejeren af denne hvide bomuldshund, som blev fundet i går - mandag den 24. august - omkring klokken 10 på Lyngsvej i Fredericia.
Hanhunden har et neongrønt kattehalsbånd med hjerter på men ikke noget hundetegn. Den har chipnr. 64209000170597. Et andet kendetegn er, at hundens højre øje er blåt, oplyser politiet.
Kender du hunden eller dens ejer så kontakt Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4, og det skal gå stærkt.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der desværre ikke er mulighed for at imødekomme henvendelser fra borgere, der ønsker at adoptere hunden, og finder man ikke frem til ejeren indenfor tre døgn, vil den blive aflivet.
Den vil blive udleveret til rette ejer ved fremvisning af dokumentation for, at man ejeren den.
Ejeren skal forvente at skulle betale en bøde for overtrædelse af hundeloven, fordi hunden strejfede omkring samt skal der betales for omkostningerne i forbindelse med afhentningen og opbevaringen af hunden.
jn