Smitte-boom: Aarhus Universitetshospital indsætter vagter ved indgange
Smitteudbruddet i Aarhus får nu AUH til at genindføre og skærpe en række forebyggende indsatser
Fra fredag vil der blive genindført og samtidig skærpet en række restriktioner på Aarhus Universitetshospital for at forhindre, at smitte med covid-19 spredes ind på hospitalet. Baggrunden er de seneste dages smitteudbrud i Aarhus Kommune, oplyser hospitalet selv i en pressemeddelelse.
"Hospitalsledelsen ser med stor alvor på det stigende smittetryk inden for COVID-19 i Aarhus og har derfor her til morgen besluttet at genindføre en række forebyggende indsatser," siger Claus Thomsen, lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, og fortsætter:
"Det er en række tidsbegrænsede foranstaltninger, som vil blive opretholdt, indtil smittetrykket igen er faldende. Og vi vil samtidig fastholde vores nuværende aktiviteter med undersøgelser og behandlinger af patienter."
jwh