Dagplejerne i Stilling er sendt i selvisolation
En medarbejder i dagplejen er i weekenden testet positiv for COVID-19. Derfor er alle dagplejere sendt til test og i selvisolation
covid-19 Alle dagplejere i Stilling har i sidste uge været samlet fysisk - uden børn - og derfor har ledelsen i Skanderborg Kommunes dagpleje ud fra et forsigtighedsprincip besluttet, at alle dagplejerne skal gå i selvisolation og testes, efter at en medarbejder er testet positiv for Covid-19 søndag 30. august.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse mandag morgen.
Tiltaget er iværksat efter anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Ledelsen i dagplejen arbejder intensivt på at håndtere situationen, og der vil blive etableret alternativ pasning i dagplejens legestuefaciliteter på følgende adresser:
- Højvangen, Mallinggård Kirkesal, Grønnedalsvej 10 (hvor børnene fra Stilling normalt går i legestue), og
- Skanderborg By, Ryparken 15.
Bemandingen vil blandt andet være de tilsynsførende ledere i dagplejen.
Søndag blev samtlige forældre til de 54 berørte børn i dagplejen i Stilling kontaktet telefonisk og orienteret om situationen. Her blev pasningsbehovet i den kommende uge afdækket.
bo