Hadstens juletræ har det svært - rigtig svært
Nu er det 10-12 meter høje træ i Østergade væltet
Af Michael Wulff
Hadstens store juletræ i Østergade skal grueligt meget igennem denne december. Først forsøgte nogle ukendte personer at futte det af, inden den officielle tænding - men uden held. Og nu er det væltet under kontrollerede former.
Natten til søndag blæste træet skævt, da en wire ikke kunne holde det og knækkede. Søndag middag stod træet og svajede faretruende.
TV: Her bliver Favrskovs juletræer fældet
Ifølge stiften.dk besluttede Hadsten Handels Gitte Løcke at kontakte borgmester Nils Borring, der fik folkene fra kommunens Vej og Park tilkaldt.
Træet blev derefter skånsomt lagt ned, indtil det mandag er lykkedes at rejse det igen.