Årets budgetforhandlinger er i gang - men hvad betyder det egentlig?

Økonomi Startskuddet er gået til dette års budgetforhandlinger, der angår årene 2021-2024.

I aften, onsdag 9. september, er der 1.behandling og budgetforslag i byrådet. Så skal der holdes flere møder og forhandlinger, og først 7. oktober bliver budgettet endelig vedtaget. Det kan være en tung sag at få budgettet til at hænge sammen. Især i et corona-år, som i den grad har tæret på de økonomiske ressourcer.

Mange af kommunens udgifter ligger faste. Derfor går forhandlingerne reelt på det økonomiske råderum, som kommunen har. I år er det historisk lavt. Blandt andet på grund af corona-pandemien, som har givet store udgifter. En del af de udgifter har regeringen dog lovet at dække. Udligningsreformen, der skal fordele penge mellem rige og fattige kommuner, har også lavet et dybt hul i kommunens økonomi. Aarhus blev taber i den reform, og derfor står kommunen, som det ser ud nu, til årligt at miste 78 millioner kroner.

Skatten stiger

Det har fået borgmesteren til at varsle en skattestigning på 0,11 procentpoint fra 24,40 procent kommuneskat i år til 24,51 procent i 2021 og yderligere 0,01 procentpoint til 24,52 procent i 2022.

Normalt må kommuner ikke bare sætte skatten op. Men fordi udligningsreformen har været umanerlig hård ved økonomien i nogle kommuner, som Aarhus, så får de kommuner mulighed for at hæve skatten. Har du en gennemsnitlig indkomst, så vil det betyde en skatteforhøjelse på mindre end 250 kroner om året for dig.

Fokus på ældre, klima og det sociale område

Når budgettet skal forhandles, så laver borgmesterens magistrat et forslag til budget, hvor de fleste penge fra kommunekassen er afsat. I det budget ved vi, at der kommer til at være fokus på de ældre. Sagen fra Kongsgården har givet gedigne rystelser og vel også en opvågning hos politikerne. I hvert fald har borgmesterens magistrat i budgettet afsat ekstra 30 millioner kroner til området - om året de næste fire år. Der er også afsat ekstra 40 millioner kroner om året - de næste fire år - til socialområdet - heraf går 10 millioner til området for socialpsykiatri og udsatte voksne.

Der er afsat 25 millioner kroner til kommunens klimahandlingsplan og 30 millioner til nye investeringer på beskæftigelsesområdet, fordi ledigheden er steget under corona-krisen.

Indtægterne i budgetforhandlingerne kommer fra den foreslåede skattestigning, som vil svare til 68 millioner kroner i år, stigende til 78 millioner kroner årligt herefter. Derudover er der blandt andet besparelser for 50 millioner kroner på eksterne konsulenter.

Det foreslåede budget kan stadig ændres lidt, men da borgmesteren som bekendt har flertallet i byrådet, rokkes der nok ikke meget ved det.

39 millioner at forhandle om

Tilbage står, efter alle indtægter og de udgifter, som allerede er indarbejdet i budgettet, at der er omkring 39 millioner kroner for partierne at forhandle om. Men allerede nu ved vi noget om, hvor der skal sættes ind, og vi kender alle partiernes ønsker til de kommende forhandlinger. Lad det være sagt med det samme. Alle ønsker kan ikke blive opfyldt. Blandt andet har bare Dansk Folkeparti ønsker for mindst 113 millioner kroner på ældreområdet.

Helt konkret er der fra partierne kommet 186 forslag til, hvad pengene kan bruges på. Mange andre steder i kommunen er der ønsker til idrætsfaciliteter. Ligesom der er ønsker til videoovervågning på Aarhus Ø, en international vuggestue, ønsker til stier og veje, plejefamilier, gadesygeplejersker og meget mere.

I aften er der så 1. behandling af det budget, som borgmesteren har fremlagt og partiernes ønsker. Til slut - 7. oktober - skal det fremlagte budget og de 186 beslutningsforslag være kogt ned til et budget, som de alle kan godkende. Som altid er der gode og forståelige ønsker, der ikke kan blive opfyldt. Hvem, der vinder eller taber i det spil, er endnu for tidligt at spå om.

På kommunens hjemmeside kan man læse alle budgetforslagene.