Tre stærke navne offentliggjort
Smukfest er klar med nye navne til 2021-plakaten
Med aflysningen af dette års festival på grund af coronaens indtog skal der tages revanche i Bøgeskoven næste år.
Og folkene bag Smukfest er allerede klar med de første navne til plakaten. Tre tunge, internationale kunstnere kommer til Skanderborg i 2021, kunne Smukfest onsdag fortælle i en pressemeddelelse.
Britiske Gorillaz, som efterhånden har 22 år på bagen, finder vej til scenen lørdag den 7. august, mens den garvede, amerikanske soul- og popsanger Lionel Richie aftenen forinden har optrådt for festivalgæsterne.
Richie var også på plakaten til dette års aflyste festival, men Smukfest-gæsterne får alligevel chance for at opleve ham optræde med sit omfattende sangkatalog.
Foruden de to sværvægtere har Smukfest lavet aftale med den norske DJ Kygo, som er en EDM-superstjerne med mere en 13 milliarder streams af sin musik.
dp