Fortsæt til indhold

Neurocentret åbner lidt op

Antallet af besøgende er ikke længere er begrænset til en enkelt, og opfordringen til at bruge mundbind falder væk

Samfund
Arkiv

sundhed Styrelsen for Patientsikkerhed har 2. september ophævet de midlertidige besøgsrestriktioner på Region Midtjyllands hospitaler. Det betyder, at antallet af besøgende ikke længere er begrænset til en enkelt, og opfordringen til at bruge mundbind er faldet væk.

De midlertidige restriktioner blev indført for at inddæmme lokale smitteudbrud med coronavirus i Region Midtjylland.

Flere på besøg

Lempelsen af restriktionerne betyder, at reglen om maksimalt en besøgende eller ledsager per patient falder bort. Dog kun, hvis de lokale forhold tillader det og hvis de generelle regler og råd fra Sundhedsstyrelsen om afstand kan opretholdes.

Region Midtjylland har i en periode opfordret besøgende, ledsagere og andre med ærinde på hospitalet til at bære mundbind og udleveret mundbind til dem, der ikke selv havde det med. Den generelle opfordring falder nu bort, ligesom hospitalernes udlevering af mundbind ophører.

For at sikre, at besøg, ledsagelse mv. kan gennemføres forsvarligt og under behørig hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, opfordres besøgende, ledsagere og andre med ærinde på hospitalet fortsat til at holde afstand, spritte hænder før og efter besøg og udvise god hosteetikette. Besøgende, ledsagere mv. med symptomer skal blive hjemme.

gs