Nordea-fonden kaster millioner efter lokale projekter
Gl. Rye, Mesing, Hylke, Veng, Stjær og Ejer Bjerge begaves
Seks projekter i Skanderborg Kommune kan med god grund gnide sig i hænderne. De er nemlig blevet begavet med penge fra Nordea-fondens Her bor-vi puljen, en pulje på 60 mio. kr. fra Nordea-fonden, der skal "tilskynde borgere til at fremme det gode liv i mindre bysamfund".
De seks lokale projekter er følgende:
Mesing Mesing Forsamlingshus for alle: Tilbygning til Mesings lokale forsamlingshus, der med projektet vil få udvidet sin funktionalitet og sit aktivitetsniveau til glæde for det lokale fællesskab. Beløbet: 729.207 kr.
Gl. Rye Indretning af Byens Samlingssted v/Borgerforeningen i Gl. Rye: Etablering af et samlingssted med faciliteter til ophold, formidling samt større og mindre offentlige aktiviteter på en plads ved Brugsen i Gl. Rye. Beløb: 1 mio. kr.
Veng Veng Skole og Børnehus v/Skanderborg Kommune: Faciliteter, rekreativ infrastruktur og formidling. Beløb: 1 mio. kr.
Stjær Stjær Fælleshave - fællesskaber som ringe i vandet v/Stjær Sogns Borgerforening: Etablering af en fælleshave i landsbyen Stjær, hvor lokale kan mødes på tværs af generationer og samles om et udendørsliv. Fælleshaven skal være et sted som inviterer til leg, ophold og aktivitet - med multifunktionelle faciliteter. Beløb: 380.626 kr.
Ejer Bjerge Outdoormødesteder v/Foreningen Ejre Bjerge: Etablering af fire byrum i fire byer i landsbyklyngen Ejer Bjerge. Rummene afspejler de fire steders styrkepunkter, men med en fælles visuel rød tråd. Beløb: 460.000 kr.
Hylke Mennesker møder mennesker i fællesskab v/Hylke Landsbyråd: Etablering af et samlingssted i Hylke med skatepark, legeplads, madpakkehus og bytorv. Beløb. 570.500 kr.