Rotter flygter i et koordineret forsøg i Hinnerup
Rottebekæmpelse kræver samarbejde mellem borgere og Forsyning. Det viser et pilotforsøg i boligkvarteret Kildevangen i Hinnerup.
Favrskov Forsyning har gode erfaringer med rottebekæmpelse med elektroniske rottedræbere, som der dog er en del udgifter forbundet med. Derfor ville man også finde ud af, om mekaniske rottespærrer kan bruges som supplement.
Samarbejdet mellem forsyningen og beboerne har blandt andet indebåret, at beboerne skulle forpligte sig til ikke at komme engangsvaskeklude, vådservietter, vatpinde m.m. i toilettet, da det kan sætte sig fast i rottespærrerne. Samtidig skulle beboerne straks give besked, hvis de så rotter i området, så forsyningen hurtigt kunne reagere.
“Siden forsøget begyndte har vi dræbt 279 rotter med de elektroniske fælder. Derudover har der ikke været en eneste rotteanmeldelse fra området. Det foreløbige resultat er dermed meget positivt,” udtaler rottebekæmper i Favrskov Forsyning Jan Broberg.jesl