Fortsæt til indhold

Rotterne får andre øjne på sig med ny leverandør

Favrskov Forsyning siger farvel til dræbermaskinerne, som er slidt ned

Samfund
Michael Wulff

FAVRSKOV Fra den 1. oktober 2020 har Favrskov Forsyning overladt rottebekæmpelsen i Favrskov til et eksternt firma.

Men det er der ikke noget mærkeligt i, siger driftschef Jens Drivsholm til Lokalavisen Favrskov.

"Det udstyr, vi har brugt i de seneste år, er ved at være slidt ned. Og da vi ikke selv kan renovere, har vi valgt at udlicitere rottebekæmpelsen."

Se VIDEO fra arkivet 2013 - hvor de første fælder blev sat ned:

Viden gives videre

Jens Drivsholm forsikrer, at bekæmpelsen vil foregå på samme niveau i fremtiden.

"Vi vil fortælle den eksterne leverandør, hvor der skal sættes ind, og rent praktisk kan vi så bruge vores fokus på andre områder, som uvedkommende vand og fejlkoblinger, altså, hvor regnvand sendes ned i spildevandet.

Favrskov Forsyning har i mange år haft spildevandsoperatør og kloakmester Jan Broberg og hans kolleger som rottefænger-eksperter.

"Den viden, de besidder, vil vi selvfølgelig koordinere med det eksterne firma. Der vil komme det samme antal rottefælder ned i kloaksystemet, som hidtil. Og vi vil spare en masse mandetimer på et udstyr, som simpelthen er slidt ned," forklarer Drivsholm.