Fortsæt til indhold

Nyt pressemøde i Aarhus

Kommunen, politiet og regionen indkalder til et fælles pressemøde om corona-situationen i Aarhus

Samfund
Arkiv

Ifølge Aarhus Kommunens opgørelse er 41 aarhusianere det seneste døgn registreret smittede med covid-19, og siden fredag er incidenstallet steget fra 25,4 til 43,4. Det er en markant stigning, som der nu handles på.

Således oplyser Aarhus Kommune, at der tirsdag i samarbejde med Region Midtjylland og Østjyllands Politi bliver afholdt et pressemøde "om den øjeblikkelige covid-19 situation i Aarhus," som det formuleres i en presseinvitation fra Aarhus Kommune.

Pressemødet finder sted i Rådhushallen på Aarhus Rådhus tirsdag klokken 10.00.

På pressemødet deltager blandt andre regionsrådsformand Anders Kühnau (S), borgmester Jacob Bundsgaard (S) og politidirektør ved Østjyllands Politi, Kirsten Dyrman.

jwh