Fortsæt til indhold

Open by Night i Hammel sætter sikkerheden i top

Torsdag 1. oktober begynder tre dages handelsfest i Hammel

Samfund
Michael Wulff

HAMMELSikkerheden vil være i højsædet, når Hammel Handel inviterer til Open by Nigth over hele to en halv dag i år.

Torsdag 1. oktober, fredag og lørdag til kl 14 vil der være gode tilbud at finde i Hammel – og masser af sprit og handsker.

"Vi holder det over tre dage for at mindske risikoen for, at der er for mange folk samlet på én gang," fortæller Lise Reese fra Hammel Handel.

"Omdrejningspunktet er sikkerheden, for ingen af os – og jo heller ikke vores kunder – ønsker at Hammel bliver en coronabombe, som kan medføre, at byen må lukke ned som i marts."

Lise Reese fortæller, at hun oplever en stor velvillighed hos både de handlende og kunderne i byen.

"Vi holder styr på, hvor mange, der kommer i butikkerne. Og så håber jeg, at folk vil fordele sig over de tre dage. Har man fri, så kom tidligt på dagen, så kan folk komme hjem fra arbejde og bruge aftenen. Vi kender det allerede i dag, hvor vi tænker på, hvornår der er færrest og hvornår køerne starter," lyder det.