Grønt lys til 57 nye lejligheder
Der skal bygges på Søtoften i Skanderborg
Der er 57 nye lejligheder på vej på Søtoften i Skanderborg, efter at byrådet har godkendt byggeplanerne. Og det bliver Skanderborg Andelsboligforening, der skal stå for byggeriet.
"Projektet er udformet med ambitionen om at skabe høje bo kvaliteter og et bæredygtigt byggeri i både social, økonomisk og miljømæssig henseende. Projekt skal derfor miljøcertificeres til DGNB Guld. Bebyggelsen på Søtoften består af to bygninger, der er indpasset i områdets karakter. Et grønt haverum favner hele bebyggelsen og fuldender områdets grønne landskabskile ved at binde hele området sammen fra Lillesø til den fredede by vold nord for grunden," fortæller Skanderborg Andelsboligforening, der får en varierende højde fra 2 til 4 etager og rummer både 2, 3 og 4-værelses lejligheder for at sikre en bred beboersammensætning.
Knap halvdelen af boligerne er desuden indrettet som tilgængelighedsboliger. Såvel inde som ude bidrager fællesfaciliteter i form af blandt andet fællesrum, tagterrasse og orangerier til en bred anvendelighed og trivsel for både den enkelte beboer og for fællesskabet.