Fortsæt til indhold

Morten Østergaard elsker rap-musik

Ni skarpe spørgsmål til Morten Østergaard

Samfund
Michael Harsvik

Hvad stemte du første gang?
”Jeg har altid stemt radikalt”.
Hvad fik dig til det?

”Jeg blev grebet af den socialliberale filosofi allerede i gymnasiet, og siden har jeg som sagt altid stemt radikalt. Jeg blev valgt til Folketinget første gang den 8. februar 2005.”
Hvad ville du lave, hvis du ikke var i politik?

”Ja, lige nu bruger jeg jo al min tid på politik, men hvis jeg skulle lave noget andet, ville jeg gerne arbejde som iværksætter med IT i den offentlige sektor.”
Hvad var dit mest lykkelige øjeblik i politik?

”Det må være, da jeg blev valgt til Folketinget første gang. Det var et stort øjeblik”.
Hvad ved folk ikke om dig?

”Jeg er vild med rapmusik og lytter gerne til L.O.C og den danske rapper U$O.”
Dit politiske forbillede?

”Det må blive den nuværende kulturminister Marianne Jelved.”

House of Cards

Hvad er din yndlings tv-serie?
”Jeg har flere, men hvis jeg må pege på to, bliver det 'House of Cards' og 'Advokaterne'.”
Hvad er dit favoritrejsemål?

”Samsø.”
Hvad gør du, når du skal slappe af?

”Når hele familien skal slappe af, tager vi til Samsø, hvor mine svigerforældre har et sommerhus. Her kan jeg slappe af sammen med mine to børn og også lytte til musik.”