Plejehjem i Aarhus får ny leder
Arkiv
Sygeplejerske Lotte Moritz er ny chef på plejehjemmet OK-Fonden Egå.
Lotte Moritz har været afdelingsleder siden starten i 2012 og overtager ledelsen efter Birgitte Simonsen, som går på pension. Det oplyser OK-Fonden i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig meget til opgaven. Det er rigtig vigtigt, at OK-Fonden Egå fortsat er et sted, hvor man kan leve det liv, man kender og ønsker sig. Jeg er optaget af at skabe rammer til et godt hverdagsliv. Det gør vi ved at sætte faglighed og aktiviteter i højsædet. Og så tror jeg på, at hvis plejehjemmet er en god arbejdsplads, så bliver det også et godt sted at bo," siger Lotte Moritz.
jr