Villa kan slå lokal salgsrekord
En villa på Nørregade i Skanderborg er sat til salg til 12,5 mio. kr.
Claus Sonne
Hussalg Sælges villaen på Nørregade 60 i Skanderborg til prisen, nemlig 12,5 mio. kr., er der tale om det dyreste hus nogensinde i Skanderborg, og måske i hele kommunen, når det gælder 'almindelige huse'.
Det er Home i Skanderborg, der har villaen til salg, og her fortæller indehaver Morten Elmgaard, at han, i al beskedenhed, har den tidligere rekord med 12,1 mio. kr. for en villa i Søbyen i Skanderborg.
Villaen på Nørregade er i øvrigt på 278 m2 - og 159 m2. kælder. At dømme efter billederne, skal der ikke laves noget, før man kan flytte ind. Villaen har selvfølgelig en fremragende udsigt ud over Skanderborg Sø.
cns