Fortsæt til indhold

Halloween i Hammel er stadig gys og grin

Masser af mennesker på gaden torsdag aften, da Hammel Handel skruede op for det uhyggelige

Samfund
Af Michael Wulff

Endnu engang beviste handelsfolkende i Hammel, at de mestrer de store events. Torsdag aften fik borgerne den Halloween-oplevelse, som stadig er helt i top.

Hammel Toget kom futtende igen og igen omme fra Miko Torv og i fast rutefart til Østergade. “Kører I til tiden,” spurgte vi. “Vi kører hele tiden,” lød svaret fra Kristian Jørgensen, der sammen med Poul Erik Nielsen sørgede for togdriften denne aften.
Fem ungersvende på vej gennem Hammel. De var ikke klædt ud, men når lukkertiden på kameraet bliver tilpas sløv, så bliver det hele lidt uhyggeligt alligevel. Alle (u)hyggede sig i den grad.
Et Haunted House - spøgelseshus - var pustet op i smøgen op til Superbrugsen. Det trak rigtig mange unge til sig, for der var garanti for et godt gys, når man skulle gennem labyrinten med skrækindgydende billeder og arme, som pludselig rørte ved én.
Favrskov Køkkencenter på Miko Torv havde dette tilbud på plakaten. Udenfor spillede en af Danmarks bedste trick-fodboldspillere Anders Fiil mod Hammels unge talenter.
Naja, Mathilde, Cassandra og Ida-Marie går alle i Skovvangsskolens 6A. Torsdag aften havde de været en tur i sminken, for at leve op til Hammels ry som en ægte Halloween-by.