Nu er Sallings julelys tændt
Salling tændte lyset tidligere og uden at melde noget ud
Arkiv
Det plejer at være en stor tradition i Aarhus. Et varsel, om man vil, om at julen for alvor står for døren.
I mange år har op mod 10.000 mennesker kickstartet julen med Sallings julelystænding 1. november.
Men som med så meget andet er heller ikke det, som det plejer efter coronaens indtog, og derfor havde Salling aflyst årets tænding.
Og torsdag aften klokken 19.50, tre dage før tid, valgte stormagasinet i al hemmelighed altså at trykke på knappen og pakke bygningen ind i julelys.
Da Salling meldte ud, at de droppede den traditionelle seance, forlød det, at man havde planer om forskellige corona-sikre julearrangementer i Aarhus.