Fortsæt til indhold

Tirsdag: Trecifret antal nye coronasmittede i Aarhus

Samfund
Arkiv

Tirsdag byder på et af de højeste antal nye covid-19 smittetilfælde i Aarhus under coronaepidemien.

105 aarhusianere er i det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus. Det er 22 flere tilfælde end i det foregående døgn, som bød på 83 nye smittede.

I løbet af den seneste uge er 531 aarhusianere smittet med covid-19. Det giver en incidens på 151 - antal smittede på en uge pr. 100.000 indbyggere.

Det er blot tredje gang, at der på et døgn er over 100 nye smittede i Aarhus.

Stigningen i Aarhus falder sammen med det hidtil højeste antal nye smittede på landsplan. I det seneste døgn er 1.353 danskere bekræftet smittet med covid-19, hvilket er ny smitterekord på et døgn.

Fire personer er døde med coronavirus, og 169 personer er indlagt med covid-19. Af dem er 22 på intensiv, og af de 22 er 14 i respirator, viser dagens opgørelse fra SSI.

jr