Fortsæt til indhold

Søndag: Corona-tallet i Aarhus tager et dyk

Samfund
Arkiv

Alt for mange aarhusianere bliver smittet med coronavirus i forhold til sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse på 20 smittede personer per 100.000 borgere om ugen.

Hvis Aarhus skal holde sig under bekymringsgrænsen, må der i snit kun være 10 smittede om dagen, og alene i det seneste døgn har 64 aarhusianere fået konstateret coronavirus.

Hvis man skal finde noget positivt, så er det, at det er 24 færre tilfælde end i går, hvor tallet var 88.

I løbet af den seneste uge er 472 aarhusianere smittet med coronavirus. Det svarer til 135 personer per 100.000 indbyggere - det såkaldte incidenstal, som skal være under 20 for at holde sig under bekymringsgrænsen.

På landsplan er der i det seneste døgn registreret 948 nye smittetilfælde. Det er færre end de foregående dage, hvor der har været over 1.000 nye smittede. Til gengæld er det gået et skridt i den gale retning i forhold til antal indlagte, der er steget med ni personer til 156. Af dem er 19 på intensiv, og 14 af de 19 ligger i respirator.

jr