Fortsæt til indhold

Succes: Louis Nielsen åbner ny butik med mere plads i City Vest

Optikerkæden har brug for mere plads og rykker ind i BR's tidligere lokaler

Samfund
Arkiv

Torsdag 29. oktober åbner Louis Nielsen dørene til optikerkædens nye butik i City Vest. Butikken flytter et par etager op i butikscentret og får dobbelt så meget plads i BR's tidligere lokaler på øverste etage.

Louis Nielsen har været i City Vest i 12 år og har i den tid haft løbende vækst og kundetilgang, oplyser Louis Nielsen i en pressemeddelelse, og derfor er der brug for mere plads.

"I den nye butik får vi en bedre placering i City Vest, og samtidig får vi en dobbelt så stor butik, der har et helt nyt design," fortæller medindehaver og butikschef Kenn Rønberg.

Han ejer butikken sammen med Thomas Møller, der samtidig er chefoptiker.

Den nye butik bliver meget større og lysere.

"Vi får mere plads til vores sundhedsydelser og vores fokus på øjensundhed. Det betyder, at vi kan se flere kunder og passe godt på deres syn," siger Thomas Møller.

I den nye butik i City Vest implementerer Louis Nielsen det nye butikskoncept, som flere andre Louis Nielsen-butikker, blandt andet butikken i Ryesgade i Aarhus, også har fået.

"Vi får gode tilbagemeldinger fra kunderne på vores nye butikskoncept. Kunderne i Ryesgade er vilde med det, og derfor får City Vest samme nye opgradering. Vi ved, at det betyder noget for kunderne, hvordan butikken ser ud. Med det nye butikskoncept vil vi appellere til kunder, der måske ikke tidligere har besøgt os," fortæller Jens-Ove Hansen, chef for business development hos Louis Nielsen.

Butiksåbningen vil blive fejret under hensyntagen til corona.

"Vi kan slet ikke vente med at vise aarhusianerne vores nye butik," siger Kenn Rønberg.

jr