Svømmebads-bestyrelse modtog pris
Prisoverrækkelse Låsbyprisen, der uddeles af Låsby Borgerforening, går i 2020 til bestyrelsen i Låsby Svømmebad.
Valget var ikke svært. Intet frivilligt projekt i Låsby i de sidste 10 år har haft det enorme omfang, som renoveringen af svømmebadet har. Tusindvis af timers arbejde har, primært bestyrelsen, lagt i projektet
"Valget var ikke svært. Intet frivilligt projekt i Låsby i de sidste 10 år har haft det enorme omfang, som renoveringen af svømmebadet har. Tusindvis af timers arbejde har, primært bestyrelsen, lagt i projektet," står der i begrundelsen.
Thorkild S. Kristoffersen, formand for Låsby Borgerforeningen, roste bestyrelsen for det helt enorme arbejde, som de har lagt, og som de fortsat lægger i renoveringen af svømmebadet.
"Hvis projektet ender, som det er begyndt, kan I vel få Forskønnelsesprisen næste år," lød det fra formanden.
I stedet for et maleri, som er den normale gave i forbindelse med Låsbyprisen, fik bestyrelsen i Låsby Svømmebad et gavekort på 3.000 kr. til Låsby Kro.
"Så er da en enkelt aften, hvor I ikke skal hjem og lave middag efter først at have været på job og derefter en tur i svømmebadet for at arbejde," konstaterede Thorkild S. Kristoffersen.
Som modtager af Låsbyprisen får man navn og årstal indgraveret i 'hængelåsen' – og lov at have den i et års tid.
cns